Home

Tilbage til analyse

Se reklamen fra Superbrugsen:

Superbrugsen

Præsentation af reklamen:

Titel: Superbrugsen
Produceret af: 10. klassen Solrød
Varighed: 31 sekunder
Hvad reklameres der for: dagligvarebutikken Superbrugsen
Målgruppe: Reklamen er specielt henvendt til unge mennesker.

Analyse:

Handling/opbygning
Man ser en ung mand gå ind i Superbrugsen. Han møder en hjælpsom ung medarbejder, som kaster en Fanta til ham. Derefter henter han en pose chips og går til kassen. Her sidder en anden ung medarbejder. Han kaster en mønt til hende, og hun sender ham et kys tilbage.
Til slut ser man igen den første unge pige hilse, og han kvitterer med et klask på hendes bagdel.
Teksten på skærmen siger: Superbrugsen. Stil krav, det gør vi. VI overstreges og der skrives i hånden: JEG i stedet for vi.

Genre: Dramatiseret hverdagshistorie

Billedsiden:
Der er brugt forskellige filmiske virkemidler:
Udenfor: afstand-total
Indenfor: afstand - diverse nærbilleder i samspillet med de søde medarbejdere for at vise følelser og evt. romantik. Supernærbilleder på varen.
Der er brugt tilt når han går ind i butikken, for at vise hvilken butik det drejer sig om og for at følge ham ind i butikken i en uafbrudt bevægelse.
Der er brugt frøperspektiv første gang vi ser ham i butikken for at han skal virke større og mere selvsikker. "Han har magt over tingene"
Kameraet følger ham gennem butikken fra hans point of view.
Filmen er nogen steder afspillet i "fast-motion" som kontrast til de dvælende nærbilleder.
Der er enkelte steder brugt et sløringsfilter på de kvindelige medarbejdere for at gøre dem tiltrækkende.


Tekstsiden:
Der er ingen tale på filmen.
Eneste tekst er Superbrugsens eget slogan, - stil krav, det gør vi, - som bliver drejet i en humoristisk retning, som passer til vores unge hovedperson, da ordet vi, bliver skiftet ud med jeg. = Det er ham, der stiller krav til Superbrugsen (til betjeningen) og ikke som superbrugsen oprindelig har tænkt, at de stiller krav til deres varers kvalitet og sortiment.

Lydsiden:
Under hele reklamen er der lagt et musikalsk lydspor for at gøre stemningen ungdommelig og tempofyldt.

Klipning:
Reklamen er klippet i et tempo, der matcher musikken.

Reklamens livsstil:
Reklamen forsøger at overbevise de unge om at Superbrugsen også er et supermarked for dem. Man kan få de varer, som de unge efterspørger: Sodavand - snacks, og man kan endda opnå flirt med de unge medarbejdere (ekstra egenskab)
Reklamen spiller på vores trang til succes; at være ung og tjekket.
Psykologisk er det i kommunikationen B der opfordrer B.

Fortolkning, vurdering og perspektivering:
Reklamens budskab er: Når du handler i Superbrugsen kan du føle dig tjekket og tiltrækkende.
Det er din butik - og du "styrer"
Reklamen når formodentlig sin målgruppe, da de unge kan identificere sig med de unge medarbejdere/kunden.
Reklamen minder om andre reklamer, for "unge" produkter, f.eks. Sodavand. De fortæller også ofte en historie med en hovedperson, som man kan identificere sig med. (Nestea reklamerne)
Reklamen er godt lavet i betragtning af at det er amatørarbejde, specielt fordi den er så kort, og dermed strammet op, så den ikke bliver kedelig.
Den er sjov og har en overraskende "ende".