|
|
Anslaget er den situation der sætter handlingen i gang. Vi bliver trukket lige ind i begivenhederne.
Præsentation af filmens hovedpersoner, miljø, filmens handling og konflikter. Vi engageres i personerne og forvirres og fascineres af den grundlæggende konflikt.
Uddybning af filmens handling og konflikter.
Point of no return - ingen vej tilbage - er filmens vendepunkt. Nu er der ingen vej tilbage for hovedpersonerne. Tingene er gået i hårdknude og konflikterne kan ikke længere skubbes ind under gulvtæppet, men må løses. Det er ikke altid entydigt hvor point of no return skal placeres.
Konfliktoptrapning, spændingen stiger.
Personerne arbejder sig frem mod det endelige opgør.
Klimaks, hvor vi får at vide hvem der vinder eller taber.
Udtoning, altså afrundingen, hvor historien fortælles færdig. Konflikterne afklares og den gamle orden oprettes igen eller en ny opstår. De elskende hviler lykkeligt i hinandens arme, hvis da ikke alle er døde - måske med undtagelse af helten, der kan drage ud på nye eventyr.
|
|